Om amatørarkæologi..

Forfatter: Amatørarkæolog og udgravningskoordinator Helge Ø. Nielsen.


Amatør-arkæologi:

Amatør: Fra latin – (amator) avl. af amara (elske). 

En elsker af kunst eller videnskab, der giver sig af med en virksomhed, uden at have den som erhverv.

Arkæolog: Akademisk uddannelse, der tillader en virksomhed som erhverv.


Loven:

Amatørarkæologi kan praktiseres på forskellig vis, men i alle tilfælde gælder det, at man overholder den gældende lovgivning, især museumsloven. Af andre love kan nævnes loven om den private ejendomsret.


Fund:

Hvis amatørarkæologens virke skal have relevans for arkæologien i forskningsmæssig stand, bør ens fund og observationer tilgå det museum i hvis ansvarsområde, man har været. 

Fund, der ligger på ens egen reol derhjemme, uden museets kendskab, er i princippet værdiløse i arkæologisk sammenhæng.


Lokaliteter:

Hvis man færdes på andens jord end ens eget, skal man søge tilladelse hos den, der har brugsretten på arealet. Ofte vil det være ejeren, men i mange tilfælde kan det være en forpagter, og så er det forpagteren, man skal have tilladelse af.

Har man tilladelse til at gå på et areal og intet nærmere er aftalt, så har man ejendomsretten til det, man kan samle på overfladen, medmindre der er tale om danefæ.

Men igen, vis og fortæl museet om de fund og observationer, der er gjort! Og så vidt muligt med koordinater.


Hvordan?

I praksis kan man være amatørarkæolog på 3 forskellige måder, sådan overordnet set, men med mange kombinationsmuligheder:

1. Som privatperson

2. Som medlem af en forening eks. Randersegnens amatørarkæologer

3. Som frivillig tilknyttet et museum eks. (Museum Østjylland)


ad 1.

Som privatperson kan man foretage overfladerekognoscering og herunder detektorsøgning uden at søge tilladelse fra et museum.

Men samarbejde med det lokale museum er en afgørende del af det at være amatørarkæolog.


ad 2.

Som medlem af en forening gælder det samme omkring rekognoscering og detektorsøgning. Foreningen kan arrangere fælles arrangementer, hvor der ud over det rent arkæologiske, vil forekomme sociale samvær, og hvor det er muligt at dele viden og erfaring.

I foreningens regi (Randersegnens amatørarkæologer) vil der også være mulighed for at komme med de professionelle i felten, når der foretages udgravning, være behjælpelig med rengøring og registrering af fund, samt udføre andre opgaver der ikke kræver uddannede arkæologer.


ad 3.

Som museumsfrivillig er mulighederne lidt de samme som ovennævnte.


Hvad skal der til?

For at blive en erfaren amatørarkæolog kræves der, for det første, en god portion tålmodighed. For det næste kræver det ordenssans, indsigt og forståelse for de arkæologiske arbejdsgange. For det tredje er en teoretisk baggrundsviden et vigtigt element, hvilket som regel har giver sig selv, når man interesserer sig for arkæologi.


Når man så kommer i felten, får genstandene i hånden, eller på anden måde kommer i berøring med tingene fysisk, så er det her, man virkelig kan lære noget.


Er man ude med arkæologerne, fortæller og forklarer de gerne ud fra deres faglige viden.

Er man sammen med erfarne amatører, så er der også hjælp at få langt hen af vejen.


Rekognoscering (visuel overfladesøgning):

- Her forsøger man at aflæse landskabet, notere sig eventuelle synlige fortidsminder, kikke på jordens bonitet.

- Se efter oppløjet kulturjord (farven er mørk og til tider sort, hvilket skyldes indhold af trækul).

- Se efter kogestensgruber (varmesprængte sten og mørkfarvet jord).

- Se efter flint, ikke bare redskaber, men også afslag.

- Se efter keramik.


Er der fund, så mål koordinat, kom i pose og vær varsom med afrensning.

Særligt potteskårene kan være skrøbelige.


Detektorsøgning:

Tålmodighed og masser af træning.

Man lærer en detektor at kende ved øve sig, og især spiller lyden en vigtig rolle.

Man får helt sikkert gravet en masse ting frem, som ikke er interessante i arkæologisk sammenhæng, men som alligevel kan have en værdi for en selv.


Gør man fund som har, eller som man tror har, betydning for arkæologien, så gælder det om at være meget forsigtig med afrensning, gør så lidt som muligt. Noter koordinatet, registrer i app'en DIME og indlever til det ansvarshavende museum.


Har man været på anden mands jord, så sørg for at rydde pænt op, dæk huller pænt til og tag det ”skrot” der måtte være med dig.


Udgravning:

Det er kun museer, der må foretage arkæologiske udgravninger.

Der er for nuværende 27 museer i Danmark, der har den bemyndigelse, hvoraf Museum Østjylland er et af dem.


Som amatør kan man på nogle udgravninger få lov at deltage. Det vil altid være den daglige udgravningsleder, der beslutter, om der er opgaver for amatører.


På en udgravning kræves det, at man omhyggeligt følger arkæologens anvisninger. Man skal være tålmodig og udholdende, for der vil sikkert være dage, hvor der er lidt langt imellem fundene, men når der så dukker noget op, er oplevelsen det større.


Når man går rundt i en udgravning, skal det helst være med fodtøj, der ikke sætter for dybe spor.


Husk fornuftig påklædning og ikke mindst mad og drikke.

Udgravning vil altid foregå inden for arkæologernes normale arbejdstid.


H.N. 2019.

10 visninger

Seneste blogindlæg

Se alle

I felten..

Dato: 07.12.2019. Type: Øvelsesrekognoscering efter flint, skår og andre tegn på forhistorisk aktivitet. Sted: Ved ejendommen Valdal tæt på Kastbjerg ådal. Invitation med nøjagtig adresse blev udsendt

 Nyhedsbrev: 

Et par gange om året udsender vi nyhedsbrev til vore medlemmer med aktuelt fra lokalområdet, aktuelle foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet osv. Selvom du endnu ikke er medlem, kan du sagtens tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Adresse:

Randersegnens Amatørarkæologer

c/o Historisk Samfund

Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1

8900  Randers C

Telefon 29 36 49 66

Mail: Udgravning@gmail.com

Søg på hjemmesiden...

Logo spejlvendt.JPG

Find os på facebook

  • Facebook