Om amatørarkæologi..

Forfatter: Amatørarkæolog og udgravningskoordinator Helge Ø. Nielsen.


Amatør-arkæologi:

Amatør: Fra latin – (amator) avl. af amara (elske). 

En elsker af kunst eller videnskab, der giver sig af med en virksomhed, uden at have den som erhverv.

Arkæolog: Akademisk uddannelse, der tillader en virksomhed som erhverv.


Loven:

Amatørarkæologi kan praktiseres på forskellig vis, men i alle tilfælde gælder det, at man overholder den gældende lovgivning, især museumsloven. Af andre love kan nævnes loven om den private ejendomsret.


Fund:

Hvis amatørarkæologens virke skal have relevans for arkæologien i forskningsmæssig stand, bør ens fund og observationer tilgå det museum i hvis ansvarsområde, man har været. 

Fund, der ligger på ens egen reol derhjemme, uden museets kendskab, er i princippet værdiløse i arkæologisk sammenhæng.


Lokaliteter:

Hvis man færdes på andens jord end ens eget, skal man søge tilladelse hos den, der har brugsretten på arealet. Ofte vil det være ejeren, men i mange tilfælde kan det være en forpagter, og så er det forpagteren, man skal have tilladelse af.

Har man tilladelse til at gå på et areal og intet nærmere er aftalt, så har man ejendomsretten til det, man kan samle på overfladen, medmindre der er tale om danefæ.

Men igen, vis og fortæl museet om de fund og observationer, der er gjort! Og så vidt muligt med koordinater.


Hvordan?

I praksis kan man være amatørarkæolog på 3 forskellige måder, sådan overordnet set, men med mange kombinationsmuligheder:

1. Som privatperson

2. Som medlem af en forening eks. Randersegnens amatørarkæologer

3. Som frivillig tilknyttet et museum eks. (Museum Østjylland)