Nyhedsbrev: 

Et par gange om året udsender vi nyhedsbrev til vore medlemmer med aktuelt fra lokalområdet, aktuelle foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet osv. Selvom du endnu ikke er medlem, kan du sagtens tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Adresse:

Randersegnens Amatørarkæologer

c/o Historisk Samfund

Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1

8900  Randers C

Telefon 29 36 49 66

Mail: Udgravning@gmail.com

Søg på hjemmesiden...

Logo spejlvendt.JPG

Find os på facebook

  • Facebook

Hvad laver vi?

  • Foredrag om arkæologi og historie. Foredragsholderne er arkæologer, historikere og fundfindere. (Åbne for alle - men med speciel pris for medlemmer.)

  • Medlemsudflugter til lokalområdet, hvor vores guider er arkæologer, historikere og fundfindere. (Kun for medlemmer.)

  • Medlemsudflugter til resten af landet på samme vis. (Kun for medlemmer.)

  • Medvirker ved rekognosceringer efter oldsager i landskabet under ledelse af Museum Østjylland, herunder metaldetektorsøgninger og registrering af fund med GPS.

.

  • Detektorsøgning med foreningens detektorer - evt. i samarbejde med vores samarbejdspartner Midtjysk Detektorforening. (For medlemmer.)

Der er fuld gang i Randersegnens Amatørarkæologer! 

Hvordan går det egentlig i foreningen?

Vi holder arrangementer for fulde huse, og billetterne til arrangementerne er så godt som udsolgte hver gang. Efter, at vi har lagt vores arrangementer og tilmelding på hjemmesiden, har flere foretaget deres tilmeldinger til arrangementer i rigtig god tid, og vi sælger flere billetter, end vi oprindeligt havde regnet med. Det er vi rigtig glade for!

Bestyrelsen:

Vi i bestyrelsen synes, at vi har en rigtig god opgave med at binde tråde sammen i foreningen og få mennesker til at mødes om deres fælles interesse. Vi tager det alvorligt, når et medlem ytrer et ønske til foreningen, og vi gør vores yderste for at lave arrangementer, som medlemmerne ønsker sig på programmet. Vi er nemlig medlemmernes forening! 

Hvor bor vi?

Vi behøver ingen foreningslokaler, og vi har postadresse i Helligåndshuset hos Randers Amts Historiske Samfund. Vi har ofte holdt arrangementer i de smukke lokaler i Helligåndshuset, ligesom vi afholder arrangementer i Museum Østjyllands lokaler. På Thors Bakke ligger parkeringspladserne lige ved foredragssalen og køkken- adgangsfaciliteterne er i bekvemme, så her afholder vi også arrangementer. 

Medlemmerne:

For mange medlemmer tæller det “at være en del af et fællesskab om samme interesse” højt. Du kan blive en del af det, hvis du vil. Vi er så heldige, at medlemmerne af Randersegnens Amatørarkæologer giver hinanden god inspiration, så vi kan få sammensat et godt program, som du kan se på fanen “Kommende arrangementer” - eller kig med herunder. 

Hvorfor er man medlem?

Vi hører fra medlemmer, at det er det forskellige programindhold og det at kunne mødes med andre om en fælles interesse, som trækker.

Hvem er medlem?

Vi har næsten lige mange mænd og kvinder i foreningen. Vi har trofaste medlemmer, som har været medlemmer siden foreningsstart i 1991, vi har medlemmer i den voksne gruppe, som stadig er på arbejdsmarkedet, og vi har ægtefæller, som deler medlemskab, så de kan tage afsted til foreningsaktiviteter sammen. Og så skulle man måske tro, at unge ikke interesserer sig for arkæologi? Men sådan forholder det sig ikke. Efter at foreningen har etableret en side på facebook, har vi fået en gruppe også af yngre medlemmer/studerende.  Aldersspredningen er en stor fordel for foreningen. Vi skal jo inspirere hinanden til at lave en spændende forening.

½-årsprogram:

Vi laver altid et ½-årsprogram (efterårs- og forårsprogram), som annonceres på fx facebook, hjemmeside, bladet DetSker og Folkeuniversitetet. Programmet er et mix af forskellige måder at dyrke interessen for det forhistoriske på: 

I programmet er der altid noget med at være aktiv om vores fælles interesse - fx rekognosceringer, detektorsøgninger eller medlemsture ud i det blå - og der er intellektuelle indslag i form af foredrag omhandlende arkæologi og historie. 

Udflugterne kan være til enten lokale arkæologiske eller historiske hot-spots eller til ditto på landsplan. Og i begge situationer nyder vi på turene samtidig det smukke Østjylland eller Danmark - afhængig af turens mål. 

 

Foredragene kan - afhængig af emne - trække tråde fra arkæologi og historie over forskellige temaer som fx geologi og naturfag - eller oldtidens kunst, litteratur og politik.

Hvordan er man medlem?

 

Kom glad, vær glad, mens du er her, og gå glad hjem!

Vi vil gerne, at du føler dig velkommen!

Der er mange ting på et ½-årsprogram, men det må heller ikke være for voldsomt, så du som medlem ikke kan overkomme aktiviteterne.

 

Nogen deltager kun i ting, der foregår om aftenen, andre deltager helst i aktiviteter, der sker i dagtimerne.

 

Vigtigt er det for nogen at komme afsted en gang imellem og få nye input. Nogen har stor glæde ved at være sammen med andre skønne mennesker, der deler samme interesse. Andre læser mest med på hjemmeside og i medlemsbladet. 

Når vi har nye aktiviteter til vores medlemmer, kan du altid finde info på vores hjemmeside, og vi sender altid et nyhedsbrev ud i forbindelse med et arrangement, så du bliver husket på det. 

Nyt medlem?

Hvis du lige nu sidder og tænker, at denne forening kan være noget for dig, så gå ind under fanen “Nye medlemmer” og tilmeld dig foreningen. Eller ring til os!

 

Du er hjertelig velkommen!