Kulthuset ved Fæsted/Harreby

Nyt fra Fæsted-Harrebyegnen - resterne af et nyopdaget helligområde fra tiden omkring år 500 ved arkæolog Lars Grundvad, museumsinspektør, Museet på Sønderskov.  

 

 

Her er Danmarks største skat fra vikingetiden fundet (eksempel billede 1) og her er fundet et kulthus fra jernalderen (billede 2). Hvorfor blev så store værdier akkumuleret ved Fæsted, og hvorfor blev værdierne begravet? Harrebyområdet er et  hidtil uopdaget helligt område, som på mange måder minder om helligområdet ved Uppåkra.

 

Mellem Ribe og Sdr. Hygum ligger de to små landsbyer Harreby og Fæsted. Selv om Sdr. Hygum sogn i dag benævnes som ”Udkants-Danmark”, så ved man, at sognet var et umådeligt rigt sogn i den tidlige middelalder, og at det var højt beskattet i den samme periode. Der har bl.a. ligget en befæstet kongsgård lige syd for Hygum. 

 

Men den store velstand kan faktisk følges tilt tilbage til ældre bronzealder gennem arkæologiske fund. Sognet er gennem tiden blevet betegnet som ”Sognet ved guldvejen”, fordi der er fundet unormalt mange guldfund i de gamle gravhøje langs landevejen i sognet.

 

Arkæologen fortæller, at området, hvor skat og kulthus er fundet, ligger tæt på Harreby. Ifølge stednavneforskere betegner Harreby et gammelt helligsted - et ”Hørg”. Skatten og kulthuset ligger i det tidligere Frøs herred. Frøs er en omskrivning af navnet Frej, som var en frugtbarhedsgud. Muligvis var det Frej, som blev tilbedt i kulthuset. Der er dog også elementer, der kunne knytte stedet til en Odin- eller en Tyrkult.

Området har formentlig været eet stort magtcenter: Jernaldertemplets historie slutter lige før Ribe bys historie begynder. Få kilometer fra Fæsted lå forløberen for Ribe, den arkæologisk set rige plads, der i dag kaldes Dankirke. Derfor kan jernaldertemplet ved Fæsted i fremtiden gå hen og blive ét af de store, arkæologiske steder i det sønderjyske.

Arkæolog Lars Grundvad er i gang med at stykke et kort sammen for at se, om man ud fra guldfundene kan se alliancer hen over Danmark.

 

Vi ved, at kristendommen i Danmark nu kan føres længere tilbage end Harald Blåtand, men der må også have været et sted til de asadyrkende, som har levet side om side med de kristne.

 

Arkæologen kom også ind på, hvordan myten om Ragnarok muligvis blev skabt i jernalderen. En naturkatastrofe ramte kloden i år 536, da en vulkan - formentlig i El Salvador - gik i et voldsomt udbrud. Høsten slog fejl verden over, og folk sultede. Vinteren hørte ikke op, og temperaturen sænkede sig 3-4 grader på ganske kort tid. Man kan i 536 og de følgende år måle nulvækst i træringe. Man ser samtidig en voldsom stigning i antallet af ofrede skatte og ofringer af mennesker. Herfra stammer muligvis myten om Ragnarok. Og måske på grund af disse omstændigheder blev skatten ofret for at formidle guderne?

 

En anden virkelig spændende detalje var fortællingen om den enorme Farrisskov, som strakte sig ca. 60 km fra Lillebælt i vest til Farup i øst ved Ribeegnen - altså på tværs hen over Sønderjylland i oldtiden og op over jernalder og vikingetid (billede 3). Området var stort set ikke bebygget i oldtiden, der er langt færre fund i skovområdet og stednavne bærer erindring om den store skov, som i dag er væk.

 

Hærvejen gik igennem skoven, men det var ikke et sted, man bare havde lyst at gå igennem uden grund. I dag ved man, at de senere kristne kirker blev placeret rundt om Farrisskoven. Ikke inde i Farrisskoven. Hvis der er et sted, hvor det var let at kontrollere færdslen igennem skoven langs hærvejen, så er det i Fæsted. Herfra var der i jernalderen fuldt udsyn hele vejen til Ribe og man kunne kontrollere vandvejen også, fortalte arkæologen.

 

Farrisskoven kan have været en kratskov, idet navnet Farris betyder "krattet (eller kratskoven) ved åen Far". Navnet Fæsted

 

Sognets gravhøje følger den gamle hærvej.

 

Denne region i det sønderjyske kommer sandsynligvis til at skrive sig ind blandt de vigtigste områder i dansk forskning i jernalder og vikingetid samt i studiet af det førkristne Danmark.

 

Lars er så absolut en af de arkæologer, der forstår at underholde sit publikum, og han er oplagt at invitere til Randers ved en senere lejlighed!

 Nyhedsbrev: 

Et par gange om året udsender vi nyhedsbrev til vore medlemmer med aktuelt fra lokalområdet, aktuelle foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet osv. Selvom du endnu ikke er medlem, kan du sagtens tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Adresse:

Randersegnens Amatørarkæologer

c/o Historisk Samfund

Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1

8900  Randers C

Telefon 29 36 49 66

Mail: Udgravning@gmail.com

Søg på hjemmesiden...

Logo spejlvendt.JPG

Find os på facebook

  • Facebook