Nyhedsbrev: 

Et par gange om året udsender vi nyhedsbrev til vore medlemmer med aktuelt fra lokalområdet, aktuelle foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet osv. Selvom du endnu ikke er medlem, kan du sagtens tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Adresse:

Randersegnens Amatørarkæologer

c/o Historisk Samfund

Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1

8900  Randers C

Telefon 29 36 49 66

Mail: Udgravning@gmail.com

Søg på hjemmesiden...

Logo spejlvendt.JPG

Find os på facebook

  • Facebook

Boganmeldelse:

De nedre byer

Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup

af 

Anne Rostgaard Nielsen

og 

Hanne Vinther

Konservator ved Museum Østjylland, Anne Rostgaard Nielsen, har samlet en række fortællinger om småbyerne Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup på nordsiden af Randers Fjord i sin lille bog "De nedre byer Tjærby, Vestrup, Albæk og Østrup". 

Disse små landsbyer gemmer på en tusind år lang og spændende historie, der blandt andet indeholder beretninger fra vikingetid i Tjærby og en middelalderborg i Østrup.

I dag lever disse små landsbyer et meget stille liv, men sådan har det ikke altid været.

 

Bogen er indrettet, så man starter sin tur i Tjærby, som ligger tættest på Randers og fortsætter gennem Vestrup, Albæk og slutter i Østrup. 

 

Her følger spændende facts fra bogen, som i den grad kan anbefales!

Bogen starter således:

"Søren Kierkegaard sejlede i sommeren 1840 med ad Randers Fjord til Albæk og beundrede den smukke aftenbelysning.

På Kierkegaards tid var egnen nord for Randers Fjord et rigt landbrugsområde med selvejende bønder, kendt for studedrift og opdræt af prægtige heste.

 

Henrik Pontoppidan skreve 50 år senere om egnen, at her høster man uden at så

Som perler på en snor ligger store firelængede gårde mellem let bakket landskab med smukke dalstrøg og brede enge ned mod Randers Fjord."

"På højdedraget ligger Østrup med vidt udsyn mod fjorden, Djursland og Randers. Her lå engang en borg i mere end 400 år, og Albæks kirke er en af Kronjyllands ældste."

— Name, Title

Arkitektoniske elementer:

 

De nedre byer har gennem tiderne udviklet sit helt eget egnstræk. Disse mange træk fortæller Anne Rostgaard Nielsen om i bogen - med eksempler på adresser, hvor trækkene ses tydeligt. 

Man får blik for detaljerne, fordi forfatteren gør opmærksom på dem, og en lille tur langs fjorden bliver pludselig både sjov og spændende.

Hun fortæller om fx typiske rød-hvide port-gennemkørsler, springvand, hamborg-fuger og traditionelle "kalveblodsrøde" udbygninger. 

En sjov detalje er et bindingsværkshus, der er mærket op med romertal, så det kan flyttes og opstilles et andet sted. Bindingsværkshuse blev nemlig ofte genbrugt, fortæller forfatteren.

Tjærby:

 

Højt placeret i landskabet over byen Tjærby lå engang en trækirke fra vikingetiden. 

 

I 1100-tallet havde Tjærby ca. 150 indbyggere, og var altså en stor by. 

Trækirken blev senere afløst af en middelalderkirke. I 1300-tallet ejede dronning Margrethe I tilmed en gård i byen, som også havde en hellig kilde.

I 1400-tallet var indbyggertallet pga. sygdomme, krige, kolde år og sult dog faldet til kun 35 mennesker, og efter reformationen i 1536 blev kirken revet ned. 

Museum Østjylland har udgravet unikt skeletmateriale fra mere end 1200 grave på den gamle kirkegård. Kirketomten står i dag som en græsmark med et infoskilt. Man må gerne med respekt for mark og afgrøde vandre op til kirketomten.

— Name, Title

Tjærby fortsat:

 

I Tjærby lå engang fattighuset "Bliktaget". Bygningen findes ikke længere, men den lå ca. ud for den nu fjernede kirke - blot på den anden side af landevejen. 

Og nu, vi er ved landevejen - før 1940 førte landevejen nedenom gårdene. Landevejen er nemlig blevet flyttet.

 

Så derfor er en sjov detalje, at det faktisk er BAGsiderne af de gamle gårde, som vender ud mod den nuværende landevej.

 

De smukke FORsider af bygningerne vender ud mod den gamle landevej nedenom gårdene. Denne vej er i dag kun en lille grusvej. 

Tjærby fortsat:

Et eksempel på et hus med forsiden ud mod fjorden er Skjødtsminde, Tjærbyvej 180, som er vist her til venstre.

 

Læs i bogen om husets originale dekorationer og interiør. Bogen fortæller også, at senere Kong Chr. X var gæst på gården ved festlige lejligheder og blev kendt i området som en selskabelig mand, der gerne dansede med pigerne.

I Tjærby var der engang både skole, forsamlingshus, købmand og brandstation, og byen blev besøgt af tivoli og afholdt ringridninger. Dette - og en række imponerende gamle gårde - kan man læse mere om i Anne Rostgaards bog. 

— Name, Title

Engene - uddrag:

"

"I år 1900 havde Albæk mere end 100 storke, hvis knevren hørtes vidt omkring. Storkene levede godt af tusindvis at tudser og frøer. 

Her sås også store flokke af ænder og gæs, og det blev sagt, at her fandtes en af de bedste andejagter. Græsset på de frugtbare enge blev kaldt det blå hø. Når det blev tørret, blev det blåligt - det var fuldt af mineraler fra de hyppige oversvømmelser."

Albæk å, som også hed Storestrøm, fungerede i århundreder som vinterhavn for skibe, som blev overrasket af isen. Storestrøm var 6-8 meter bred. 

Gårdene - uddrag:

 

"I Danmark ejede bønderne i gamle dage sjældent deres egne gårde, men betalte fæste til herremænd, konge eller kirke. 

De nedre byers gårde var tidligere ryttergårde under kronen, og hver gård skulle stille med en ryttersoldat i fuld udrustning i krigstider. 

Rytterdistrikterne blev nedlagt i 1765, og bønderne fik mulighed for at købe deres egne gårde og blive selvejere. 

Efter udskiftningen i 1785 fulgte i 1800-tallet mange år med stort kornsalg til udlandet, og i denne periode blev en del af de nuværende gårde bygget."

Gårdene fortsat:

I 1800-tallet blev produktionen i landsbyerne omlagt til kvægavl, hvilket de frugtbare enge mod fjorden gav gode muligheder for. 

Gårdene i De nedre Byer er meget store. Omkring 1850 har korndyrkningen nået nye højder, der har været behov for mere ladeplads, og gårdene er udvidet betragteligt i denne tid. 

I slutningen af 1800-tallet tog industrialiseringen fat, og byerne lå perfekt med afsætning af varer til Randers.

Gårdene var meget velstillede.

— Name, Title

Gårdene fortsat:

Flere af de ældste huse havde beboelse i den ene ende og dyrehold i den anden.

 

Forfatteren fortæller, at næsten alle huse og gårde var stråtækte til langt ind i 1900-tallet. Hver gård havde sit eget "tagskift" ude ved fjorden, hvor man skar rør. Der er masser af spændende detaljer i bogen.

Græsningen på fjordens brede enge var optimal for stude og heste. Derfor har der i århundreder i de nedre byer været  hesteopdræt. 

Under 2. verdenskrig kunne hingste sælges for 12-15.000 kr., nok til at bygge et hus for i datidens penge. 

Vestrup:

"

Vestrup er en udflytterby fra Albæk og omtales første gang i 1396. På begge sider af Vestrup er der erosionsdale, skabt af smeltevand under istiden. Heri har man opstemmet vandløb. Højdeforskellen udnyttede man til at etablere vandmøller. 

Byen havde smedje i århundreder. Det siger sig selv, at en smed er uundværlig i et landbrugsområde.

Vestrup har haft købmand/mejeriudsalg, andelsmejeri og forsamlingshus, og i Vestrup var der tidligere en telefoncentral for byerne Tjærby, Vestrup og Albæk.

Albæk:

Albæk er moderbyen til Vestrup (vest for Albæk) og Østrup (øst for Albæk).

Kirken er fra 1000-årene og en af de ældste i Kronjylland. Med en oprindelig trækirke også i Tjærby kan vi konstatere, at der allerede i vikingetiden har været en mægtig høvdingeslægt langs nordsiden af Randers Fjord.

Byens ældst kendte huse har ligget nord og øst for kirken. Det ældste Albæk formoder man ligger på bakken tæt på kirken lige i hjertet af Albæk. I bogen kan man læse, at byen huser mange typer af erhvervsdrivende - fx en fisker, en skrædder, en karetmager og en sivskomager.

Søren Kierkegaard besøgte Albæk i 1840, og byen havde dengang 260 indbyggere, 15 gårde, 27 huse, skole, mølle og fattighus.

Der har også været smedje, tømrerværksted, frysehus, skoler, forsamlingshus, brugsforening og sprøjtehus.

— Name, Title

Østrup:

"

Østrup er også en udflytterby fra Alæk, og den omtales første gang allerede i 1207 som "Østorp".

Østrup kan være et gammelt helligsted fra oldtiden. Området kaldes lokalt for "Langhou". Navnet stammer fra ordet "Gudehov".  Ved overgangen til kristen tid ved man, at de tidligere hedenske storhøvdinger afgav enorme arealer med jord til de nye klostre, som skød frem. 

Støvringgård Kloster har ejet området.

I Østrup lå Østrup borg og tilhørende borggård, og man regner med, at der kun lå denne borg i Østrup helt frem til 1600-tallet, hvor hovedbygningen brydes ned.

Østrup borg:

"

Borgen kan have set ud som rekonstruktionen til venstre, dog var hovedhuset bygget af kampesten og mursten. Borgen blev bygget i 1100-tallet og var omgivet af en tør voldgrav, der var 3-5 meter dyb. Borgbanken er aldrig blevet udgravet i sin helhed. Det har vi alle til gode.

 

Borgen har hørt under Aarhus bispen, og er formentlig bygget samtidig med Aarhus Domkirke. En af de berømte bisper fra Aarhus Domkirke i denne periode er Peder Vognsen, der boede på Molshoved lige overfor Arhus på Isgård (Egsgård). Peder Vognsen var i familie med Hvideslægten og ærkebiskob Absalon.

Regnskaber fra andre storgårde fortæller, at borge kunne drives af 1 møller, en mælkedeje (staldansvarlig) 2 bødkere, 1 bager med svend, 1 kældermester, 1 kok og 4 karle. Hertil en væbnet styrke på 1 bøsseskytte, 3 vægtere, 6 væbnede svende, og 2 bueskytter. Jo, det var en rigtig middelalderborg!

Opsummering:

"

Denne bog er stærkt anbefalelsesværdig!

Den egner sig perfekt til både cykelture, vandreture og bilture. 

Den er en håndbog, som kan bruges direkte som en lokal guide til området.

Byerne kan studeres een by ad gangen, og der er utallige udførlige adresser at besøge.

Kombineret med google maps eller lign. kan man virkelig få en stor oplevelse i et i dag lille samfund.

Du kan låne bogen på biblioteket.