Alken Enge

De dræbte krigere i offermosen i Alken Enge - hær og efterkrigsritual i jernalderen omkring år 0 ved arkæolog Ejvind Hertz, museumsinspektør, Museum Skanderborg.

 

Fund af menneskeknogler i Alken Enge ved Illerup Ådal nær Skanderborg har længe skabt stor undren. Hvad er der egentlig sket her, og hvor kommer knoglerne fra? I dag kan man belyse et helt hændelsesforløb fra kamp over midlertidig deponering til ofring. Vi har her fat i et arkæologisk offersted med rester af mere end tusind slagne krigere. De fortæller også nyt om jernaldermennesket, samfundsstruktur og hierarki og giver en spændende indfaldsvinkel på de samtidige nordeuropæiske magtkampe mellem romere og germanere omkring år 0. 

 

Arkæologen fortæller, at ådalen var mere markeret i jernalderen. Mosen, Alken enge, var i tiden omkring år 0 en sø. Det alkaliske miljø har bevaret knoglerne, mens hud og indvolde er væk. (I et surt miljø bevares den let sure hud, mens de kalkrige knogler forsvinder.) Geologer kan ud fra pollenanalyser fortælle, at landskabet ved Illerup Ådal tidligere har været dyrket som agerbrug, men på et tidspunkt springer alt i skov. Man formoder, at området er erklæret som helligt land. Og så skal man holde sig fra det!

Der ligger stadig mange flere mennesker begravet i dalen. De udgravede skeletdele var fra mænd i alderen fra 13-55 år. Middelhøjden var 167 cm, og der er stor forskel på individerne. Nogle er kraftige og stærke og i god ernæringstilstand, andre er små og splejsede uden tydelige muskeltilhæftninger til knoglerne. Tandstatus viste sunde, men nedslidte tænder med tandsten. KUN TO havde caries! Højden er fra 158 til 175 cm. Der er ikke påvist kvinder blandt de døde. Når man samler knoglerne, kan man se, at der stort set ingen skader ses i området, hvor skjoldet har dækket kroppen, mens resten af skelettet er dækket med våbenskader, billede nr. 2.

 

Det er den største hærenhed, man har fundet rester af i hele Nordeuropa! Der var utallige skader efter sværd og økser på knoglerne. Knogler fra hænder og fødder mangler i udbredt grad, og det er der en rigtig god forklaring på, som ikke skal afsløres her. Der er kun fundet få våben, og man formoder, at de har siddet i de mennesker, der er blevet ofret i mosen. Det er altså den vindende parts våben.

 

De vindende krigere kom formentlig fra Vestjylland. Der har været et hierarki i hæren og en samfundsorganisation, der var i stand til at opbygge hære. Det er en forholdsvis ny tanke, at en sådan samfundsorganisation skulle have eksisteret allerede i jernalderens Danmark. De døde rigere blev begravet omsorgsfuldt blandt familiens øvrige grave. Ud fra fund vurderes det, at der var storhøvdinge med mindre høvdinge rundt om sig. I hver lille landsby bar 2-3 mænd våben og 1% grave er med våben.

 

Der er nye dna-analyser i gang, og det viser sig, at der er tale om det formodentlig bedst bevarede forhistoriske dna i hele Nordeuropa. Det betyder også, at når resultaterne af dna-analyserne foreligger, vil der foreligge hele profiler på de fleste af individerne! I første omgang er det 10 dna-profiler, som arkæologerne får resultaterne fra. Men flere vil følge! Man ved stadig ikke, hvor de angribende krigere kom fra, men muligvis får vi svar, da der stadig pågår dna-analyser..

 

Selve slaget kan have stået mange steder. Herefter er de faldne transporteret til Alken Enge i Illerup Ådal. 

 

På billede nr. 1 herover vises et kranie med hul i bagerste del af kraniet, billede 3 viser flere bækkener samlet på en pind og herefter kastet i søen. De blev fundet præcist, som de blev kastet i søen.

Der er eksempler på arme og ben, der stadig hænger sammen, da det bliver kastet i søen. Der er hugskader, som er tilføjet i kamp eller da man ofrer. Man finder kurve og vognrester. Muligvis de vogne, der har transporteret ligdelene til søen. Flere skelletdele var lysere. Det er tegn på, at bløddelene stadig sad på og holdt knoglerne sammen, da de blev oftet.  

I denne periode har vi beretninger fra Romerriget om, hvordan man behandlede en slagen hær: Man tog krigsbytte og fanger. Nogle overlevende soldater dræbte man straks, andre tog man med. Disse blev senere henrettet ved en begivenhed, men der kunne godt gå noget tid. Man kunne tage en hærfører til fange og lade ham leve rimeligt godt. Og han blev taget med ud og se, når hans soldater blev dræbt. Han overlevede nogen gange. 

Arkæologen kommer med nogle spændende detajler, der minder meget om, hvad der kan læses ud af fund af knogler i området omkring Kalkriese i Tyskland. I Kalkriese mistede Romerriget i år 9 hele 3 legioner på op til 30.000 mennesker i alt til de nordeuropæiske stammer. (Legionstegnene kom muligvis ikke med hjem igen, og dem er der mennesker der, den dag i dag, går og leder efter i Kalkriese området.) Efterkrigsritualerne her er også påvist i Alken enge. Arkæologen kommer til Randers og holder foredrag i begyndelsen af 2020 og vi håber, at han har nyt om dna-profilerne!

 

Absolut et meget meget spændende foredrag!

 Nyhedsbrev: 

Et par gange om året udsender vi nyhedsbrev til vore medlemmer med aktuelt fra lokalområdet, aktuelle foredrag i samarbejde med folkeuniversitetet osv. Selvom du endnu ikke er medlem, kan du sagtens tilmelde dig nyhedsbrevet her.

Adresse:

Randersegnens Amatørarkæologer

c/o Historisk Samfund

Helligåndshuset

Erik Menveds Plads 1

8900  Randers C

Telefon 29 36 49 66

Mail: Udgravning@gmail.com

Søg på hjemmesiden...

Logo spejlvendt.JPG

Find os på facebook

  • Facebook